Gå til indhold

Identitet

Det er dumt at bygge sin identitet på det, som vi kan miste. Hørte jeg en sige. Sociologer taler nu om det "plastiske Selv", hvor identitet ikke længere er fastlagt på forhånd eller for altid. Det gør jo, at vores identitet hele tiden kommer i spil. Vi søger indad mod vores egen kerne. Men hvad med at søge udad i stedet? (klik her for at læse mere)

Der er jo den mulighed, at vi forankre vores identitet i noget uden for os selv – på hvem Gud er og hvad Han ønsker at gøre i vores liv. Søndag 10. august er gudstjenestetemaet i KbhFri “KORSET – og identitet”.

En spiritualitet uden kors er blot idealisme eller selvudvikling. Altså alt det som menneskeligt set er muligt, det som ligger i vores magt. Korset derimod handler om at dø – selv fra det, vi tror, vi kan redde os selv eller andre med. Måske især vores mest velmente intentioner, som alligevel ikke forandrer os.

Det kan være en befrielse at kapitulere og give slip. Give Gud ret til at gøre det i vores liv som vi ikke selv magter. Men det kræver jo en indsigt i, hvilke falske forklaringer og håbløse strategier, vi har lagt for vores liv. Men også en fast forankring i, at Gud er kærlig, at vi er villet af ham og at han elsker os. Uden den overbevisning lyver vi ofte for os selv og skjuler os for andre. Forsvarer os helt håbløst. Tager ikke ansvar. Bliver ikke virkelige.

I denne uge har jeg været i gang med at læse Lars Due Christensens bog “Velkommen til virkeligheden”. Et program i 12-trin, som giver redskaber til netop det. Det er med forventning jeg ser frem til, at en netværksgruppe i KbhFri sandsynligvis snart går igang med dette 12-trinsprogram. Vi har brug for det. Det kan være med til at forme en kultur i KbhFri, som forvandler og frisætter mennesker. Det kan være den tilgang, som gør, at også kirke-distancerede mennesker finder livshjælp – og kan holde ud af at være en del af en menighed, fordi vi ikke skal foregive at være perfekte. Fordi vi alle er elskede nok til at tale sandt om os selv og til ikke at skulle leve op til falske idealbilleder. En sand identitet, som også er smertelig virkelig, men også netop der, finder vi nåden og kærligheden, vi ikke kan leve foruden.