Gå til indhold

Jern slibes til med jern

Der findes en bog i Bibelen, som hedder Ordsprogenes Bog. Det er en samling af livsvisdom, som kong Salomon skrev ned og gav videre til sine efterkommere, til sine landsmænd og som har formet generationer af mennesker lige siden.

Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse,

afsky ikke hans retledning;

v12  for Herren irettesætter den, han elsker,

som en far den søn, han holder af.

v13  Lykkeligt det menneske, der har vundet visdom,

det menneske, der opnår forstandighed,

v14  for det er bedre at erhverve den end sølv,

og den giver større udbytte end guld;

v15  den er mere kostbar end perler,

af dine skatte kan ingen måle sig med den. (Ordsprog 3,11-15)

Der er fyldt med gode input til os alle…

Et af dem lyder således:

v17  Jern slibes til med jern,

det ene menneske sliber det andet til. (Ordsprog 27,17)

Vejvisere

Det har sat en refleksions-proces i gang hos mig, som der er kommet en enkelt liste ud af. En liste fyldt med sætninger, som er blevet vigtige for mig og min livsbane og som måske kan være til inspiration for dig og din livsbane.

Der er nogle enkle ting, som er gået op for mig, som jeg virkelig har taget til mig, som har sat sig fast som noget fundamentalt sandt i mit hjerte! Det kommer af, at jeg har gjort mig nogle erfaringer, til tider svære erfaringer og jeg har haft tid til at bearbejde de erfaringer og jeg har prøvet at lære af mine erfaringer, så jeg næste gang har kunnet handle, tænke, føle på en bedre og mere frugtbar måde!

Disse erfaringer sidder i kroppen på mig. Det er ikke noget jeg skal arbejde for at huske. De er vejvisere i mit sind, som dirigerer strømmen af beslutninger og handlinger i min hverdag, hjemme i familien, overfor Charlotte, drengene, i kirken, i mine aftaler… det hele!

Jævnligt kommer der nye erfaringer til, som jeg tager til mig og gør til en vejviser i mit hjerte. Det har ikke altid været således. Da jeg var yngre, var der ikke så mange vejvisere, så megen visdom, og det har haft nogle omkostninger! Alle sætninger har en historie, selvom jeg ikke kan nå dem alle i dag. Har I været med før til vores gudstjenester, så har I hørt nogle af mine historier.

Her kommer de:

v Jeg er et ganske almindeligt menneske på alle måder, på godt og ondt.

At komme til at tænke og leve efter forståelsen – alle er lige værdifulde uanset baggrund og historie, alle er skabt i Guds billede og er Guds børn, alle har noget at bidrage med og give til andre, vi har mere til fælles end det som skiller os… har gjort mit liv enormt rigt, til en skattejagt på talenter og nådegaver, til en opdagelsesrejse!

v Jeg har brug for en ramme omkring mit liv (mennesker, vaner, værdier) for at fungere, ellers når jeg ikke mine mål,

v Jeg lykkes ikke med mine drømme og mine mål, hvis jeg er alene, men jeg blomstrer dobbelt i fællesskab med andre,

v Jeg vokser i modenhed, fordi jeg er placeret i en menighed, som støtter og udfordrer mig, også når jeg ikke tænker over det! Når jeg er væk fra fællesskabet, går jeg i stå.

Jeg har været kristen i en halv menneskealder og har lært, at jeg er fuldstændig afhængig af nogle gode rammer, nogle gode mennesker, nogle gode værdier, nogle gode vaner i mit liv, hvis jeg skal trives, udleve mine drømme, hvis jeg skal gøre en forskel her i verden.

Det gamle ordsprog: Først former vi vores vaner, så former de os! Er sandt!!

v17  Jern slibes til med jern,

det ene menneske sliber det andet til. (Ordsprog 27,17)

Det er så sandt!

Det får et meget konkret udtryk i min hverdag, som jo er det sted hvor livet udfolder sig.

Det at vi beder eller synger til vores måltider hver dag i familien, at vi holder en kort morgenandagt sammen, at vi beder for vores drenge, når de skal sove, at Charlotte og jeg kan bede for hinanden – har skabt et miljø, hvor det er naturligt lige at bede sammen for nogen eller noget eller takke eller synge en lovsang! Vores fælles åndelige liv ulmer i vore hjerter.

Det at vi spørger ind til hinanden og beder for hinanden i vores forskellige fællesskaber, holder os fast på vore drømme, værdier og begejstring. Det holder mig fast på en skøn og kærlig måde.

Tid sammen – bygger tillid og giver taletid ind i hinandens liv!

At placere sig et sted, hvor Gud kan komme til, forvandler og giver glæde.

v Jeg er dybt afhængig af Gud og Guds ånd! Jeg ved ikke hvordan mit liv ville se ud uden Gud!

v Gud har gode planer for mig, han tror på mig, selv om jeg ikke selv gør,

v Jeg har brug for at bede og for at læse i Biblen for at bevare mit håb og min tro og min forståelse af rigtigt og forkert, sundt og usundt, ellers siver det for mig,

v Jeg lærer hver dag, og vil nok gøre det resten af mit liv, selv om det kan være svært,

v Jeg har muligheden for at være en velsignelse for andre, hvis jeg vil,

v Jeg er god nok, også når jeg ikke lykkes,

v Jeg er ansvarlig for at leve mit liv, ingen andre,

Jeg har i mange år levet mit liv med den holdning i baghovedet, at jeg skulle og havde krav på hjælp. Da jeg var ung, kunne jeg blive sur og skuffet, hvis der ikke var nogen der hjalp mig eller betalte for mig. Og når noget gik galt, så ledte jeg efter grunde til hvorfor det gik galt. Jeg havde svært ved at erkende og anerkende mine egne fejl og mangler. Jeg opførte mig lidt som et offer uden at jeg tænkte over det bevidst.

Jeg måtte stoppe op og kigge grundigt på mig selv i tiden, hvor jeg flyttede hjemmefra og sige til mig selv: Du må klare dig selv og du må tage ansvar for dig eget liv nu, også dine fejl, dine behov, din økonomi, dine valg.

Da denne beslutning lagde sig til rette i mit sind, så voksede jeg med raketfart som menneske og jeg behandlede andre med en anden respekt. Mine relationer blev sundere og jeg blev nemmere at være sammen med.

Der var en frihed i at klare sig selv og i at blive ”voksen” som var guld værd.

v Jesus elsker mig! Punktum!

v Jeg er en del af en familie, hvor alle skal trives og hvor vi skal trives sammen, ellers går det galt,

v Hver dag er en dyrebar gave, som jeg kan vælge at glæde mig over,

v Det skal være sjovt, give mening og give energi,

Lærecirklen – at lære af livet

Hvordan forvandler vi nye situationer, nye erfaringer, til handling og forandret adfærd.

Well, for det første er det noget vi gør i fællesskab med andre. Det er styrken ved ikke at skulle være alene om sit liv, ved at være en del af en menighed, et fællesskab.

En god hjælp er vores proces-cirkel, som hjælper os med at huske de forskellige faser i vores indlæring.

Hos os hedder den lære-cirklen og vi bruger den hele tiden bevidst eller ubevidst, når vi samles og skal lære noget eller planlægge noget i kirken. Jeg lærte den at kende for 9 år siden og har brugt den lige siden. Mange kender den godt allerede og kan være med til at forklare den en anden dag.

Den ser sådan ud:

»Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!« Mark 1,15-16,

Kairos, omvendelse – matenoia, observation, refleksion, drøftelse, tro – pistis, planlægning, ansvarligholdelse, handling,

Hvad taler Gud til dig om? Hvad gør du ved det?

Guds rige

Måske er du blevet udfordret af noget i dag? Måske går du og tumler med nogle udfordringer, som du gerne vil løse? Måske har du en passion, som er blevet gemt langt væk i dit hjerte, som Gud ønsker at kalde på? Måske har du i dag oplevet en situation, som du godt kunne tænke dig at have taklet lidt anderledes? Handlemønstre, vaner… du er ikke alene om det! Men du skal selv tage beslutningen om at komme ind i en god vane, en god cirkel med andres hjælp.

Det er det som Jesus kalder os til i vores eget liv, og det er det som Jesus kalder os til at velsigne andre med i deres liv.

Lad os bede sammen!