Gå til indhold
Netværksgrupper

Netværksgrupper

Uanset om du er ny i København, i KbhFri eller har været en del af kirken i mange år, vil vi gerne invitere dig med i en af vores netværksgrupper.

I KbhFri prioriterer vi det nære fællesskab i netværksgrupper højt. Her er det muligt at dele liv, tanker, glæder og sorger  – og at søge Gud sammen. KbhFri’s netværk har i øjeblikket to forskellige former:

Trio – Mikrorelation

I en trio eller mikrorelation har 2-3 personer en mere personlig og fortrolig relation end den, som kan opnås i en netværksgruppe på 5-15 personer. Her er det muligt at komme tæt ind på livet af nogle få andre mennesker med fokus på personlig vækst og åndelig modenhed. En trio kan fx dannes med 1-2, som evt også er en del af ens netværksgruppe. Under ressourcer vil fra sept. 2014 løbende blive uploaded værktøjer til trio/mikrorelation.

Nedenfor kan du læse mere om de enkelte netværksgrupper. Hvis du er i tvivl om, hvilken netværksgruppe der er den rigtige for dig, send meget gerne en mail eller ring til præsten, Anders Michael Hansen, på mobil 20105340 eller andersmichael@kbhfri.dk

Netværksgruppe

Netværksgruppen er den grundlæggende basis-enhed i KbhFri’s netværk. I en netværksgruppe er der typisk 5-15 personer, som mødes i private hjem. Gruppen aftaler selv, hvor ofte den mødes og hvornår. Fokus er på socialt fællesskab, åndelige praksisser og også et udadvendt engagement. Vi bruger tid på at bede sammen og for hinanden, læse bibelen sammen, forberede os til den kommende søndags gudstjeneste sammen m.m. I netværksgruppen er det også muligt at tale videre om den seneste gudstjenestes tema og bruge nogle værktøjer til refleksion, samtale og øvelser. En netværksgruppe kan også have et særligt fokus som f.eks. de 12-trin, som kendes fra AA, AN, ACA. Alle vores netværksgrupper er åbne for nye deltagere.

 

Netværksgrupper

Vesterbro

Læs mere

Vi mødes hver onsdag aften, spiser aftensmad sammen og bruger derefter aftenen på hygge, lovsang, snak og forberedelse til den kommende søndag, hvor vi sammen læser og reflekterer over søndagens tekster. Alle er velkomne og vi håber også at være en gruppe, hvor man kan føle sig som en del af fællesskabet, selvom man ikke er vant til at komme i kirke.

Hvor?
Som regel hos Andreas Holmgaard på Trøjborggade 12, 1 th., Vesterbro.

Hvornår?
Hver onsdag fra 18:00 – 21:00.

Vil du vide mere?
Kontakt

Andreas Holmgaard
andreaskholmgaard@gmail.com / 30292052

Valby

Læs mere

Netværksgruppen ved Jonas og Christina Harbo.

Beskrivelse er på vej.