Gå til indhold
Sommergudstjenester

Sommergudstjenester

Sommeren er over os og i søndags fejrede vi den sidste almindelige gudstjeneste i Københavns Frimenighed. MEN! Gudstjenesterne stopper ikke over sommeren!

Fra på søndag den 26. juni og frem til søndag den 7. august (begge dage inklusiv) vil du kunne opleve kirkens egne medlemmer prædike og lede vores sommergudstjenester.
De er som oftest mindre besøgt, men ikke mindre spændende og nærværende. De kommer til at finde sted samme tid og sted som sædvaneligt – altså søndage kl. 10.30 på Nyvej 7.


The Gospel Fellowship inviterer til brunch den 3. juli og 7. august

På vores sædvanelige klyngesøndage – altså den første søndag i måneden – kommer The Gospel Fellowship forbi og inviterer os til deres GospelBrunch. Det er en formiddag fra kl. 10.13 med sammenskudsgilde, fællesskab og gospel! Det eneste du skal gøre er at dukke op og medbringe 25 kr., samt brunchmad til 2-3 personer – så har vi en fest!

Du kan kigge nærmere i vores kalender hvis du vil se hvad der ellers foregår i Københavns Frimenighed over sommeren

Det kan være vi ses, men om ikke andet så ønskes alle en velsignet sommer!
Christian Laugesen